Montauk Daises
Blandet landhandel

Blandet landhandel #1

Montauk Daises

  • Jeg er generelt rigtig glad for min nuværende hårfarve (hold kæft, hvor har jeg brugt meget tid og penge på det hår, men det har altså været det værd), men nogle gange får jeg en ustyrlig lyst til at hoppe ud i en lidt lys, nedtonet kobberfarve ala det her. Det er altså mega pænt. Men jeg orker ikke udgroninger.
  • Jeg har nået et punkt i mit liv, hvor jeg altså godt gad at have en have.
  • Okay, hvem andre end mig troede at Earl Grey var en fiktiv person ala Ronald McDonald og Søstrene Grene? Jeg er i chok.
  • Jeg er SÅ træt af tv-serier (og film) om hvide mænd, der røvrender alt og alle for at blive rige og opnå magt. Jeg er færdig med House of Cards af samme grund (selvom en vis dame i den serie er ligeså slem), og så kun ét afsnit af Billions før jeg måtte fortælle Chuck, at det altså måtte blive et solo-show. Det er ligesom om, at den genre har været ekstra ‘in’ i de seneste par år, og jeg er ved at brække mig over det.
  • Rompere (buksedragter?) for mænd er virkelig populære på Long Island i øjeblikket, men de har jo så heller ikke problemet med at skulle tage hele lortet af, når de skal tisse
  • Jeg er 100% hoppet med på den der holografiske, unicorn trend. Og ananas print. Jeg er meget nem at påvirke.
  • Jeg havde en drøm (mere et mareridt) for et par nætter siden, om at jeg to gange glemte at checke ud med mit rejsekort OG fik en bøde af en billetkonduktør, fordi mit kort ikke var checket ind. Sidstnævnte er heldigvis aldrig sket for mig (7, 9, 13), men puha. Det var en meget dyr drøm. Tror måske det er fordi jeg har bestemt, at juli skal stå i økonomiens tegn.
  • Havde endnu et mareridt i går, der denne gang omhandlede mine forestående sygeeksamener. Jeg kom for sent, da KUA (undskyld, Søndre Campus) var lavet om til et Hogwarts-lignende universitet, med underlige trapper der flyttede sig, osv. Plus, jeg kunne ikke finde det rigtige lokale (ikke urealistisk overhovedet med det system der). Så fik jeg (i min drøm) et håndskrevet brev fra min underviser, hvor der stod, “Hej Sofie. Vi er meget skuffede over, at du ikke dukkede op, og synes egentlig det er ret respektløst, når nu vi kun er her for din skyld. Tænk lidt over det.” Mega “mor er ikke sur, mor er skuffet”. Jeg var så lettet over at vågne, let me tell you.
  • Jeg kunne seriøst godt bruge et komma-kursus. Det har jeg bare på fornemmelsen.

Hav en super torsdag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: