KUA2
Studieliv

Jeg er blevet medister, eller, jeg mener, magister

Okay, jeg bliver lige nødt til at sige det: JEG ER BLEVET MAGISTER! Ikke medister, men magister. Jeg bestod min bacheloropgave, og grundet meritoverførsel af ECTS-point fra et tidligere studie, kan jeg nu kalde mig BA. BA står for bad-ass, hvis nogen skulle være i tvivl.

Efter en længere juleferie er jeg gudsketakoglov startet op på universitetet igen. Jeg har haft to dage med undervisning, og jeg føler mig allerede en anelse mindre skør. Forstå mig ret, jeg er stadigvæk en skør kugle, men nu er jeg i det mindste en skør kugle med en rutine. Kender I den der boble-følelse, man får, når man har været på ferie i et stykke tid og langsomt mærker éns sociale muskler viske hen og éns energi dale til et niveau, hvor dagens mest ophidsende oplevelse er, at ordne kattenes kattebakke? Okay, det lød ikke helt, som jeg havde forestillet mig, but you get the idea.

KUA2

Jeg er nu kandidatstuderende, hvilket betyder, at jeg nu har hele to betydningsfulde dokumenter i min varetægt — puha, lad os lige take et sekund til at tørre sveden af panden — nemlig min vielsesattest og nu også mit bachelordiplom. Jeg havde ellers hørt skrækhistorier fra andre humaniorastuderende, der måtte tjekke deres postkasse i op til et halvt år efter de afsluttede deres bachelorgrad før de modtog konvolutten med diplomet. Man har vel lov til at være heldig engang imellem.

Jeg har indtil videre styret min lyst til at smide diplomet i en ramme og hænge det op over sofaen ved siden af min højtelskede Monet-plakat, for det er altså lidt af en bedrift for mig. Jeg har ellers altid sagt, at intet nogensinde ville kunne overgå dét, at jeg trods adskillige udfordringer og alle odds blev student — meeen, jeg bliver nødt til at trække lidt i land. Det her føles altså også ret godt! Der har til tider føltes som et bestige Mount Everest med fodlænker på, mens man skubber en usædvanligt bredrøvet elefant foran sig hele vejen, men nu er jeg her – på toppen – og så kan det kun gå nedad herfra. I kid! Ej, det er sgu lidt stort.

Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med det her indlæg. Jeg ville nok bare stikke hovedet ind og sige, at jeg er i live endnu – faktisk føler jeg mig mere i live nu, end jeg har følt det i lang tid. Jeg har nok været sådan lidt levende død. Eller en død levende, om du vil. Jeg er lykkelig for at have bestået min bachelor, og optimistisk omkring min videre færd på universitetet. Jeg er entusiastisk omkring mine fag, og føler, at timetallet er overkommeligt. Jeg har tilrettelagt alting på en måde, hvor der er plads til mig og mine skavanker, og jeg føler for første gang i min uni-tid, at det er mig, der holder tøjlerne. Jeg må huske at nyde det.

Vi tales ved igen lige om snart!

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: