Kay Bojesen abe
Strøtanker

Monkey Business: Sir Abe-raham Lincoln

Lad mig præsentere jer for Sir Abe-raham Lincoln:

Sir Abe-raham Lincoln er en fødselsdagsgave fra min mor, som forinden havde sendt mig en sms, hvor der stod: ”Du får den bedste gave, når vi ses”, efterfulgt af en masse abe-emojis. Brugen af abe-emojis tænkte jeg ikke nærmere over, da jeg selv sommetider får en ustyrlig lyst til at benytte mig af emojis, der intet har med beskedens indhold at gøre. Jeg er specielt glad for spøgelses-emojien og kyllingen i ægget-emojien, som jeg ville bruge altid og hele tiden, hvis jeg kunne. Så min mors brug af abe-emojien fik mig bare til at tro, at denne ”Obessive Compulsive Use of Irrelevant Emojis”-lidelse (eller OCUOIED, som de kloge kalder den) nok var arvelig, og endnu en måde, hvorpå hun og jeg minder om hinanden.

Jeg havde med andre ord ingen mistanke om, at det skulle være et hint til hendes gave til mig, og jeg gik derfor apeshit (pun intended), da jeg flåede gavepapiret af gaven og så Sir Abe-raham Lincolns smækre krop på ydersiden af den hvide æske.

Jeg var to minutter af filmen Stepmom fra at tude, kan jeg godt sige jer. Det var, hvad de unge kalder ”så vigtigt”, og jeg synes det var utroligt betænksomt og sødt af min mor, sådan at opfylde alle mine drømme.

Det forholder sig nemlig sådan, at jeg i mange år har ønsket mig en Kay Bojesen abe. Ikke fordi det er et ikonisk stykke dansk design, for dansk design siger mig faktisk meget lidt. Noget af det er da pænt, men det er ikke noget, der kilder, hvis I ved, hvad jeg mener. Nej, mit ønske om en Kay Bojesen abe skyldes slet og ret, at den minder mig om min oldemor og hendes lejlighed (som min familie overtog, da hun døde). Min oldemor havde nemlig en Kay Bojesen abe, som hang i et sæt troldegrene i en vase i en af hendes stuer, og hver gang jeg ser den i en butik, tænker jeg på hende, på den tid, og specielt på den lejlighed, som blev mit hjem et par måneder før jeg fyldte ni.

Jeg ved ikke, hvilket familiemedlem, der arvede hendes abe, eller hvor den er henne i dag, og jeg ved heller ikke, om det er en genstand, som andre forbinder med hende. Men for mig var det bare så meget en del af hendes lejlighed, ligesom den afrikanske jungletromme i hjørnet og perlegardinet, der hang i dørkarmen til køkkenet. De ting var bare min oldemor Krister, og er derfor også en del af min historie.

Når man er barn, er det sådan nogle ting, man lægger mærke til, og sådan noget, der gør indtryk: en abe af træ, der hang i et sæt troldegrene. En abe, som ikke (længere) var legetøj, men som alligevel satte gang i fantasien.

Og nu har jeg min egen. Er det dét, man kalder, at komme ’full circle’? Er jeg voksen, nu, hvor jeg har fået min egen legetøjsabe af træ? Er det for tidligt at tænke på, om aben bliver noget éns egne oldebørn kommer til at forbinde med én, når man er 29 år og barnløs? Jeg ved det ikke. Men jeg er simpelthen så glad og lykkelig for min Sir Abe-raham Lincoln, og jeg vil værdsætte ham til evig tid.

TAK MOR! *spøgelses-emoji* + *kyllingen-i-ægget- emoji*

One Comment

  • Annette / ByAnnette.dk

    Sikke sød og fin – i sær fordi den som HELT NY Faktisk har en stor affektionsværdi for dig <3

    Jeg håber, du finder den helt perfekte placering til Sir Abe-raham Lincoln.
    Det fortjener han! Jeg kan med fordel anbefale dig, at han passer PERFEKT i størrelsen til at hænge på siden af en Kubus lysestage/bowle 😀 HVIS du skal udvide sortimentet af dansk design lidt endnu.

    /Annette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: