Kattedame,  Livet,  Mit New York

Ude godt, men hjemme bedst

Hej venner. Jeg håber, at I kom godt ind i det nye år, og at 2019 har været søde ved jer indtil videre. Jeg tilbragte min nytårsaften på en slå-ud-sofa i min svigermors stue, og slog lejlighedens øvrige beboere (Chuck, min svigermor, katten) med flere timer, ved at holde mig vågen til kl. 23. Så gik den ellers heller ikke længere.

Jeg er normalt kæmpe fan af nytårsaften, som for mig giver anledning til megen refleksion, men lige denne gang var det som om, at jeg blev smittet af de andres mangel på entusiasme. Årsskiftet har aldrig givet anledning til fest og farver i min svigerfamilie, og det er noget, som jeg forsøger at respektere, også selvom det er svært for mig at forstå. Det lykkedes mig dog at streame Dronnings nytårstale live, og så fik jeg ellers følelsen af, at sidde i mine bedsteforældres røde sofa og nippe til børnechampagne. Så – i mit hoved kom det altså til at smage lidt af nytårsaften alligevel.

Jeg har læst et sted, at det er en rigtig dårlig idé, at dele sine nytårsforsæt med andre, men nu gør jeg det altså alligevel.

I 2019 vil jeg…

  • Fortsætte min sunde livsstil, så vidt det nu kan lade sig at gøre
  • Forlige mig med fortiden
  • Kun shoppe det nødvendige, og i stedet spare op
  • Muge kraftigt ud i alt mit crap
  • Blogge mere. Duh.
  • Læse meget mere end jeg gjorde i 2018

Vi har nu været hjemme i en lille uge, og det har taget mig overraskende lang tid at afklimatisere denne gang. Det skyldes flere faktorer, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er meget glad for at være hjemme igen. Vores juleferie til New York blev ikke den tur, vi havde drømt om, og selvom det var dejligt at se Chucks familie igen, var det med en lykkefølelse i maven, at jeg trådte over tærsklen til Norwegians direkte fly mod Københavns lufthavn. Hvis jeg altså skal (og må) være helt ærlig. Jeg var SÅ klar til at vende snuden hjemad den aften.

Der er mange ting, jeg ikke fik nået, mens jeg var derovre (min amerikanske pung er stadigvæk fuld af fødselsdags- og juledollars, som jo heldigvis ikke har nogen udløbsdato(!)) – bl.a. en tur til New York City/Brooklyn for at besøge en af mine ældste veninder, som er bosat derovre — men det må altså blive næste gang. Og jeg er jo så priviligeret, at der bliver en næste gang.

Jeg havde naivt forventet en varm og kærlig velkomst fra mine pelsede døtre, som i stedet spillede kostbare det meste af aftenen – lige indtil jeg lagde rent sengetøj på vores seng, hvortil de ikke kunne holde den sure maske mere, da de får megen glæde af, at gøre dén proces så besværlig for mig, som muligt. Dette gør de fx. ved at løbe ind i dynebetrækket, eller at lægge sig under lagnet, og så ellers holde fast i topmadressen med alle klør, når jeg prøver at få dem ned. På den ene side, var mit jetlagsplagede selv på ingen måde i humør til den slags udfordringer, og på den anden side, var det simpelthen så dejligt velkendt. Så vi tog en lille lur sammen på sengen.

Ude godt, men hjemme bedst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: